Guide til vedligehold
Det er vigtigt at vedligeholde cylinder og låsekasse. Ved brug af låsespray sikre man sig at tingene fungerer optimalt og holder længere.
Låsespray
Vi forhandler forskellige mærker af låsesprays. Brug af låsespray forlænger levetiden på din cylinder m.m.
Låsefedt
Man bruger låsefedt til at smøre låsefaller, hængsler og lignende. Låsefedt er fugtgivende og mindsker rust.
Cylindren
Placer studsen fra låsesprayen der hvor du sætter nøglen ind i cylindren. Spray et par gange ind i låsen, og tag derefter din nøgle og kør den ud og ind et par gange og derefter lader du din nøgle blive i cylindren og drejer den rundt et par gange.
Vi anbefaler at du smører din cylinder mindst en gang hvert halve år, eller efter behov. Når det liver koldt, skal du være ekstra opmærksom på særligt udsatte cylindre, såsom postkasse og cylindre som sidder meget udsat for vind og vejr.
Nøglen
Vær omhyggelig med at holde dine nøgler rene for smuds og sand/jord. Hvis dette er på din nøgle tilfører du det ind i din cylinder, og det kan skade cylindren. Holdes den ren, kan du forlænge cylindrens levetid.
Hvis din nøgle er bøjet eller tæt på at knække, anbefaler vi at du får lavet en ny nøgle, da den kan risikere at knække inde i din cylinder eller ødelægge/slide din cylinder.
Har du tabt din nøgle direkte ned på spidsen, kan den være blevet trykket eller skadet, og derved være svær at sætte i cylindren. Lad vær med at bruge vold for at sætte nøglen i, da dette kan medføre skade på tromlen og stifterne i cylindren.
Overfladerengøring
Overflader af krom, rustfrit stål eller rustfrit look kan rengøres med en fugtig klud evt. tilført lidt opvaskemiddel.
Til Poleret messing skal du bruge pudsecreme uden slibemiddel. Når du skal pudse messingcylindren, sætter du nøglen i mens du pudser. Det forhindrer pudsecremen i at trænge ind i cylindren. Husk at aftørre nøglen grundigt for pudsecreme bagefter.